Hvad mener du med at de er antibiotika frie?

Hvad mener du med at de er antibiotika frie?

– Dette meget relevante spørgsmål fik jeg efter et opslag på facebook, hvor jeg havde skrevet, at mine Trynen i jorden grise, som udbydes til direkte salg er antibiotika fri. Og det kræver et uddybende svar og en baggrund. Baggrunden først. Min produktion har været certificeret økologisk lige siden jeg fik de allerførste 4 søer, som et barselsprojekt tilbage i foråret 2016. Jeg kunne ikke forestille mig andet. Jeg var køleskabs-økolog, før jeg blev landmand, så økologien kommer i første række. Det gør den, fordi jeg mener, at det at dyrke markerne, hvad enten det er til menneske mad eller til dyrefoder, skal gøres uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, fordi det har naturen og i sidste ende vi selv og vores drikkevand bedst af. Ligesom jeg også mener, at vi skal begrænse brugen af især antibiotika i husdyrproduktion for miljøet og vores egen sikkerheds skyld.

Opdagelsen og udviklingen af antiobiotika har revolutioneret lægevidenskaben. Folk dør ikke længere af helt banale infektioner, fordi vi idag har antibiotika til rådighed. Men antibiotika skal behandles med respekt. Forkert eller unødig brug af antibiotika fører til opformering af resistente bakterier, som gør det vanskeligere for os at behandle infektioner både i staldene og på sygehusene. Jeg går derfor ind for en meget restriktiv tilgang til antibiotika i husdyrproduktion, og det er der i økologisk produktion. Som økolog kræver en igangsættelse af en medicinsk behandling af et dyr, at dyret tilses af en dyrlæge. Hvis en gris behandles (en behandling er i dette tilfælde en kur, som typisk gives over flere dage, ligesom hos mennesker), så får den et øremærke i. Får den brug for endnu en kur, for den samme eller en anden lidelse, så kræver det en omlægning af dyret (i grisens tilfælde en 6 måneders periode, før den kan leveres til slagteriet med økostatus). Alternativt må dyret leveres som konventionelt, selv om det iøvrigt har levet fuldstændig som de andre økologiske grise i besætningen. Ikke at kunne give antiobitika ”for en sikkerheds skyld” giver landmanden et stort incitament for at forebygge behandlingskrævende sygdom i sin besætning. Og derfor er det kun en meget lille del af de økologiske grise, som får antibiotika i deres opvækst.

Jeg er ikke bekymret for, om der er antibiotika i det danske kød vi finder i køledisken, for vi har en streng kontrol og høj fødevaresikkerhed her i Danmark. Men jeg ER bekymret for, hvordan vi påvirker vores eget nærmiljø og naturen, når vi bruger ”for en sikkerheds skyld” behandling både til mennesker og dyr. Vi har et lavt forbrug af antibiotika i fødevareproduktion i Danmark i forhold til mange andre lande, men det er stadig højt nok til at opformere MRSA i konventionelle svinestalde. De resistente bakterier er kun konkurrencedygtige, så længe der er antibiotika i miljøet. Er der ikke det, så vil de normalt blive udkonkurreret af andre bakterier, som ikke er resistente. Det sidste er en del af forklaringen på, hvorfor der findes markant færre MRSA i udendørs svinebesætninger i forhold til indendørs.

I min egen besætning (ca. 50 årssøer med produktion af ca. 1100 fravænnede grise) har jeg ikke haft brug for at få ordineret antibiotika i 2019. I 2018 behandlede jeg 2 søer og 4 pattegrise. Så behovet har været meget lille. Derfor har jeg nu besluttet, at vi godt kan undvære det helt. Jeg får ikke noget tillæg for at levere fra en antibiotika fri produktion, så det er udlukkende en udfordring til mig selv. Jeg forebygger gennem relevante vacciner især i sommerhalvår, hvor bakterierne pga. varmen har bedre chance for at opformere sig. I vinterhalvåret er risikoen mindre. Når der opstår problemer som en halthed/hævelse, så holder jeg øje med dyret i nogle dage, og er der ikke synlig bedring, så afliver jeg, så det ikke skal lide.

At vi har antibiotika er et mirakel. Det redder menneskeliv jorden rundt hver eneste dag. Vi skal værne om det og passe på det. At undlade at bruge antibiotika i min besætning er mit spæde lille bidrag til netop det.

Med Kærlig Hilsen

Trine fra Trynen i jorden

#økolokal

I år har det økologiske spisemærke til kantiner og restauranter 10 års jubilæum. Til de som ikke kender denne ordning, så er det en mærkningsordning, hvor man kan opnå guld, sølv eller bronce mærke på baggrund af hvor stor en andel af ingredienserne som er økologiske.

Det Økologiske Spisemærke

90-100% økologi 60-90% økologi 30-60% økologi
Det fik mig til at tænke på, om man måske kunne lave en lignende ordning for lokalproducerede råvarer, og hvordan det egentlig skulle organiseres og kontroleres. Jeg kom frem til at det måske i første omgang slet ikke skal kontrolleres, men at det handler om en bevisthedsændring. “Kan jeg købe denne, råvare lokalt? Hvis ikke er der så noget andet jeg kan få lokalt, som ville være lige så godt?” Vi har vendet os til, at alt er tilgængeligt hele året rundt, men det er ikke særligt godt for hverken klimaet eller for økonomien, at vi flyver varer ind fra nær og fjern, når vi kunne støtte helt lokalt.
At spise efter sæsonen bliver en hel klar forudsætning for at spise lokal produceret mad. Måske kan salaten erstattes med fint snittet grønkål i burgeren? Måske en syltet rødbede istedet for tomaten her midt om vinteren, i mens vi glæder os til tomater, som smager og dufter som tomater, kommer igen til sommer. Jeg siger ikke, at vi helt skal droppe importerede varer som den kaffe, som jeg selv sidder og nyder, imens jeg taster løs på dette indlæg. Men når det gælder varer som kan og bliver produceret lige i nabolaget i højeste kvalitet, så er der ingen grund til at sende bud efter en billigere og dårligere kopi fra fjerne lande.
Så hvornår er en vare lokal? Ja hvis man selv dyrker den i haven eller i altankassen bliver det jo ikke meget nærmere. Men det kan være svært at sætte afstand på, for måske lever vi faktisk i så lille et land, at alt i Danmark vil være lokalt. Mine egne tanker omkring det går nok mere i retning af, HVEM jeg køber dem af, og at det er en produktion jeg gerne vil støtte? Så når det er muligt forsøger jeg at købe DIREKTE FRA PRODUCENTEN. Økologiske hvidløg har jeg fx. bestilt fra http://www.hvidløg-vin.dk i Faxe på Sydsjælland. Helt lokalt kører jeg gerne en omvej for at købe varen direkte hos producenten. Det gør jeg fx. med mælk og oksekød, og med grøntsager og æg, når vores egen lille haveproduktion ikke rækker. Det tager tid at finde de lokale producenter, men de er altid besværet værd 🙂
Det lykkes når jeg kan servere weekend-aftensmad som fx. en Kammersgaard familieklassisker: Kogt/glasseret skinke med flødekartofler og grønkålssalat til, hvor jeg kender oprindelsen på samtlige ingredienser, på nær kryderierne.
Det vil jeg stolt kalde:
#økolokal
Men selv den mindste andel af lokale ingredienser i hverdagsklassikere som: kødsovsen, frikadellerne, tærte, lasagne eller et helt almindeligt spejlæg med knaldguld blomme på rugbrød fortjener også et #økolokal ! Sæt #økolokal på de usprøjtede rababer fra din egen have, #økolokal på flæskestegen fra den halve Trynen i jorden gris, som kom i fryseren i efteråret, og spørg hvor råvarerne kommer fra nu du spiser ude 😉
Det bliver stort bare vent og se 🙂
Kærlig hilsen Trine
 

Godt nytår fra Thy :-) eller fra Namibia…

Lad det være sagt med det samme, her i familien spiser vi kød. Vi spiser kød i madpakken og vi spiser kød til aftensmad. Der sniger sig ind imellem kødfrie aftensmåltider ind og mængden af kød pr. portion er nok også faldet en smule over de senere år, men set over et år ja så er der ikke mange dage hvor vi slet ikke spiser kød her i huset.

Men for et par dage siden gik det op for mig, at det nok er mere end 6 mdr. siden, at vi sidst købte kød i en almindelig dagligvarebutik. Det var sidste gang vi for en kort periode var løbet tør for leverpostej (et grundstof i de fleste børnefamilier), som vi ellers ynder at have store lagre af i fryseren. Netop fryseren spiller en helt central rolle for, hvordan det lader sig gøre IKKE at købe kød i dagligvarebutikkerne.

Vi spiser naturligvis rigtig meget gris. Det gør vi fordi vi selv producerer dem, og fordi vi er stolte over de levevilkår dyrene har mens vi har dem, og den viden giver en god smag i munden, når man spiser kødet. Og så er der det med gris, at der bare er uendelig muligheder for at spise meget varieret fra det samme dyr. En ting er at få en gris som ferskt kød, pakke det i vores egne familie portioner og derefter have små poser klar til hurtigt at kunne lave aftensmad, uden den store forberedelse. Men endnu bedre er det, når vi sender en halv eller hel gris til slagteren og får lavet røgvarer, bacon, pølser, leverpostej og massser af andre gode sager. Det er den del som gør at jeg slipper for at købe mig fattig i skiveskåret pålæg, som har rejst landet (hvis ikke verden!) rundt før det finder vej til min tallerken.

Men I spiser vel ikke gris hele tiden? Nej det gør vi ikke, men oksekød, kylling og lam er alt sammen at finde i en meget lille radius fra hvor vi bor, og det endda hos andre økologer som os selv. Her kan der købes større eller mindre partier hjem til fryseren, præcis som med vores egne grise, og vi ved, at også disse dyr har levet et liv, vi kan stå inde for. Når man bor i Danmark, så er der heller aldrig særligt langt til havet, så fisk kan også sagtens findes hos fiskeren selv. Det giver mig en glæde og tryghed, at jeg ved hvad det er der bliver serveret.

For det er IKKE en baggatel eller en ligegyldighed, når COOP kører tilbud på DANSK kødkvæg fra NAMIBIA! Danske fødevareproducenter er underlagt strenge krav til både miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, og det er i den grad at smykke sig med lånte fjer, når en sådan fejlmærkning kan finde vej til køledisken. Men det understreger et større problem: Fødevarer som kan produceres lokalt skal ikke sendes hele verden rundt. Har nogen regnet på CO2 regnskabet for en oksekøds entrecote fra Namibia solgt i Karup? Og det gælder iøvrigt begge veje, men det er en helt anden historie…

Men det allerbedste sted at starte er, at starte med sig selv. Så få fat i en kummefryser og fyld den med lokale fødevarer direkte fra producenten. Og nyd at servere lokale råvarer for familie, venner og gæster året rundt.

Se det er et nytårsforsæt med en aktionplan 😉

Med kærlig hilsen og Godt Nytår

Trine Kammersgaard

fra Trynen i jorden

Skønne december – Juledekorationer

Skønne december – Juledekorationer

December er over os! Vi har taget hul på chokoladejulekalenderne, og spiser allerede vaniljekranse og pebernødder. Sidste år indførte vi her i huset at tage på ’Adventstur’ for på den måde at bruge tid sammen istedet for penge på adventsgaver. Så igår var børnene og jeg i skoven for at finde gran og mos til et par blomsterkrukker ved døren.

Vi startede ud med kaffe, saftevand og mormors hjemmebagte småkager allerede lige som vi var stået ud af bilen, for så var vi jo allerede godt igang. Selv om det småregnede lidt, mens vi listede os gennem skoven, så tog det ikke glæden ved at befinde   sig midt i en ægte juledekoration fra os. Vi var godt pakket ind i flyverdragter og nissehuer, så vi var både tøre og varme nok til at sætte os midt i det hele og bare snuse duften af skov helt ned i maven, hvor især duften af gran kun bidrager ekstra til den julehyggelige stemning. Vi snakkede om at det faktisk var sådan her at dekorationerne, som vi samlede materialer til, skulle se ud, når vi kom hjem, og at det ikke blev let at indfange det hele.

Det er ikke længe, at sådan en flok børn på 2-4-7 år kan sidde stille, så vi var hurtigt på benene igen. Men for mig er det sådan et magisk øjeblik, hvor man ser, dufter og mærker naturen, som virkelig sætter sig fast. Vi forsøger at indfange naturens skønhed, farver og stemning når vi sidder der med ler og gran, men glæden ved at se den derude, imens man samler sig en pose med lidt af det hele, det er svært at slår. Og dog… For måske kommer netop det at tage på tur sammen i flyverdragter, med termokande og kagedåse, og derefter lave dekorationer sammen i familien alligevel op på siden af.

Det nåede at blive mørkt før vi var færdige med at fylde kran og mos i krukkerne ved hoveddøren. Det sidste vi gjorde var at sætte lys i syltetøjsglas ned i mosset. Pigerne sad på køkkengulvet og bankede hulller i låget med hammer og søm, og Ja legede med tænstikker for at lære selv at tænde fyrfadslyset. Mærkeligt nok gav det hverken brændte fingre eller klemte tommeltotter, at sidde der og arbejde med hammer, søm og tændstikker, men bare rolig det skal vi nok nå en anden god gang.

Glædelig december og 1. adventssøndag.

Kærlig Hilsen

Trine

Udfordringer bliver du stærkere af…

I sidste uge var det præcis 2 år siden at Trynen i jorden blev til en rigtig virksomhed med cvr nr og det hele, så mon ikke det er et godt tidspunkt lige at komme med en status 🙂 2017 var et år med opstart og fuld fart på, rigtig mange arbejdstimer og også en del arbejdskraft ude fra, selv om konceptet fra start var at det her var noget jeg selv skulle kunne passe på ca. 30 timer om ugen. 2018 startede midt i en meget lang og våd vinter, hvor vi var i fuld produktion med godt 100 søer på marken. I år har vi haft 110 søer som det meste og lige nu har vi ca. 50 søer. Det er meningen at vi skal lidt højere op i antal igen, men 2018 har været et noget turbulent år på mange måder.

Året startede i mudder til knæene og over, og i januar besluttede jeg, hårdt presset, at evakuere hele besætningen fra den yderste laveste og vådeste jord, op på et lidt højere stykke tættere hjemme ved. Jeg var stadig igang med den flytning, da jeg i februar fik et opkald fra Energinet om at nu ville de inde for 3 uger gå igang med forarbejdet til at grave et stort kabel ned tværs igennem den nye mark! Jeg var bekendt med at der skulle graves kabler ned, men arbejdet var blevet rykket af flere omgange, og det sidste jeg havde fået at vide var at gravearbejde først ville blive sommer 2018. Så var gode dyr rådne som man siger. For jeg havde søer med små grise boende netop der hvor gravearbejdet skulle foregå. Og da jeg sagde til manden i den anden ende af røret, at jeg umuligt kunne flytte mine dyr på 3 uger lød svaret tørt: Så må du slagte dem… Så var banen ligesom kridtet op. Det har været en lang sej proces, også selvom gravearbejdet endte med trods alt at blive udført med større hensyn til min produktion end det først var planlagt. Men det har kostet både blod, sved og tårer. For selv om jeg umuligt kunne acceptere det den dag i februar, så blev jeg faktisk nød til at sende en temmelig stor flok søer på slagteriet for at have plads til de resterende på den halvdel af marken jeg stadig ville have adgang til. Nå men nok om gravearbejde, det er nu næsten helt færdigt også med nedtagning af master, og jeg har for længst fået adgang til hele marken igen, hvilket både grisene og nyder i fulde drag. 

Vi har haft en fantatisk sommer alligevel, og vi har undgået mange at de udfordringer med varmen, som jeg kan høre mine kolleger rundt omkring i landet har bakset med. Her på lerjorden skal sølehullerne nok holde vand, og det er til gavn for søerne i en varm sommer som den vi nydt i år.

Lige siden foråret har vi kigget efter et nyt sted at være denne vinter, så vi forhåbentlig kan komme nemmere igennem den mere våde sæson som banker på døren. I august var vi i 3 lokale aviser med vores historie om ”Drømmen om den magre jord”. Det har givet nogle henvendelser, men indtil nu har vi ikke fundet STEDET som lever op til vores ønsker om jordtype, miljøkrav og beliggenhed.

Men heldigvis har vi ved gode kollegers hjælp fundet en midlertidig løsning for det næste år. Så vi er så småt gået igang med at sætte hegn og flytte hytter til at Kalkværksvej mellem Ove Sø og Nørhå, hvor alle vores grise skal tilbringe 2019. Hvad der derefter skal ske aner vi intet om endnu, men vi er ukuelige optimister som tror på at et eller andet nok skal vise sig, og det vigtigste er at folk og fæ har det godt undervejs. Og det har vi 🙂

Kærlig Hilsen Trine

Hvis Ronja Røverdatter havde økogrise…

Lige siden jeg var barn har jeg elsket Astrid Lindgrens historier. Hovedpersonerne i historierne var næsten altid de her fandenivoldske børn som klarede modgang og farer, ved mod og stædighed. Og en af mine ynglingshistorier er historien om Ronja Røverdatter. Ronja flytter fra Mattisborgen og ud i skoven sammen med sin ven Birk om foråret. De bor i en klippehule og klarer sig ved hjælp af deres færdigheder hele sommeren, men de ved begge, at når vinteren kommer, så kan de ikke længere overleve i hulen. Mens sommeren går på held og efteråret varsler vinterens komme, nægter de at overgive sig og drage hjem til Mattisborgen, mens de spøgefuld råber til hinanden gennem vinden og regnen, ”sikke en regnfuld sommer vi har”. De forsøger at udskyde den alvor som ligger lige om hjørnet…

Billedresultat for ronja røverdatter– Forårskriget, fra filmen Ronja Røverdatter.

I år har jeg det som Ronja Røverdatter… Det er nu september, så der er ingen tvivl om at sommeren er ved at være slut, og som Ronja har jeg stadig ikke fundet ly for vinteren til mine dyr. Det er ikke en mulighed at blive hvor vi er nu, og derfor prøver vi på alle mulige måder at finde et nyt sted til os selv og vores dyr inden vinter. Vi NYDER hver eneste dag i fulde drag, men for hver dag der går kommer vinteren nærmere… Og vi SKAL have fundet veldrænet jord og/eller mulighed for at fodre dyrene på stald, så vi undgår at køre ud med foder, vand og halm i den våde sæson. Hvis jorden er til det, giver det ikke de store problemer at køre rundt på den om vinteren, men her på lerjorden hvor vi er, så er det besværligt, omkostningstungt, og særdeles hårdt for jord, maskiner og mennesker at færdes på mark om vinteren.

Vi har haft artikler i hele 3 lokale aviser, som fortæller om vores situation og drømmen om at finde en gård på 20-30 ha lige rundt om bygningerne, og bygninger som vi vil kunne bruge til opbevaringen af halm og foder til dyrene. Vi vil allerhelst blive i Sydthy hvor vi har vores netværk, men alle ejendomme som minder om vores ønsker har interesse.

Vi håber det lykkes FOR DET SKAL DET 🙂

Kærlig hilsen Trine (aka Ronja Røverdatter)

Når jorden er så go’ at tomaterne melder sig frivilligt!

De Frivillige cherrytomater

Selv om jeg ingenting har plantet i år, så er Kammersgaard familiens drivhus lige nu fyldt med vindruer og cherry tomater. Vindrueplanten fik jeg foræret som en lille stikling for 6-7 år siden, og den har båret stadig flere og flere klaser hvert eneste år siden da.

 

Cherrytomaterne har jeg heller ikke plantet for de kommer nemlig hverken fra indkøbte tomatplanter, eller fra såede tomatplanter, som vi ellers har haft stor glæde af i mange år. Nej i år så stammer alle vores tomatplanter fra de små spirer som MELDTE SIG FRIVILLIGT, som små ukrudtslignende tomatspirer rundt omkring i drivhuset, da det var tid at plante tomater. At luge disse små planter væk for at sætte andre indkøbte planter ind virkede noget fjollet, så derfor fik de lov at blive 🙂

Bedet blev selvfølgelig luget for andet ukrudt og der blev tilført lidt ekstra møg og halm fra gedernes/hønsenes/grisenes hus, og så blev planterne flyttet lidt rundt så de dækkede hele drivhusbedet. Der var mange flere frivillige end jeg havde plads til, så de overskydende blev rykket op og lagt oven på jorden som grøngødning og jorddække. Jeg har altid dyrket direkte i jorden i drivhuset. Jeg synes der giver nogle gode robuste planter. Jeg ved ikke om det har noget på sig, men jeg har forsøgt med selvvandingkasser og indkæbt jord også, men jeg synes at tomaterne som var dyrket direkte i jorden smagte anderledes og bedre end dem fra plantekasserne. Når det regner trækker planternes lange rødder vand uden for drivhuset, men i et år som i år hvor tærken har præget haven så har den modsatte effekt været mere gennemgående. Så området lige uden for drivhuset sokkel har været en af de få steder hvor græsplænen har været grøn hele sommeren 😉

Jeg plejer at dyrke flere forskellige slags tomater, men tilsyneladende var det cherrytomaterne dem som var mest konkurrencedygtige i lige netop min drivhusjord, for samtlige små ukrudtstomatplanter viste sig at være cherrytomater. Heldigvis er de både produktive og smager rigtigt godt, og med den minimale drivhusindsats det har krævet at opnå denne overflod af tomater i år så er jeg særdeles godt tilfreds.

Lige nu er der overflod, så der bliver spist mange tomater, muligvis skal nogen ovn tørres, eller laves til syltede grønne tmater på et tispunkt, men derudover så er det altid sjovt at se hvor længe man kan blive ved med at have friske tomater af egen avl? Her i huset er rekorden 18.december ! Den er svær at slå, men jeg er fast beslutte på at det en dag skal lykkes at servere egne tomater til julefrokosten. Hvem ved måske det bliver EN FRIVILLIG CHERRYTOMAT anno 2018 som klarer udfordringen 🙂

Rigtig god fornøjelse med dit eget drivhus, og husk at værdsætte de frivillige!

Kærlig hilsen Trine 

En hyldest til kummefryseren – din vej til frihed !

-Nej vi har ikke en kummefryser for vi har ikke brug for at opbevare store mængder af mad, vi handler fra dag til dag, for vi ved jo aldrig hvad vi får lyst til. -Rigtig mange familier ejer ikke ikke en kummefryser, for hvorfor skulle de det, når alting altid er tilgængeligt i supermarkedet, så er der da ikke behov for at have sit eget fryselager derhjemme.

I dette indlæg vil jeg fortælle om hvorfor vores familie elsker vores kummefryser, og hvorfor netop kummefryseren er en gave til alle de travle, frihedshungrende og kvalitetsbevidste børnefamilier derude i kongeriget.

Kummefryseren som et skattekammer af OPLEVELSER: I er på en søndagskøretur med familien ude i sommerlandet og her møder I et skilt med plukselv-jordbær, mosebøllebær eller sortebær på heden, eller hyben i august. Det er altid en kæmpe glæde at plukke alt det man kan spise her og nu, men hvis blot en lille smule af disse skatte, bliver renset og kommer i fryseren. Så er det som en tidskapsel tilbage til sommeren når I i løbet af efteråret eller vinteren igen finder posen frem og laver marmelade, smoothies eller grød sammen, imens I snakker om sommerens fælles oplevelse som I helt sikkert skal gentage til næste år når bærene igen kommer i sæson.

     

Kummefryseren den direkte vej til BEDRE KVALITET og ØKOLOGI: Når man har en kummefryser så har man muligheden for at købe en halv gris, en kvart kalv, eller 10 kg oksefars direkte fra den økologisk landmand, og derved få bedre kvalitet for færre penge, fordi butikken ikke skal tjene på din mad. Det giver samtidig friheden til at slippe for det daglige valg ved køledisken, med prispåmindelsen om at der naturligvis er en merpris, når dyr skal have det godt. Når du handler direkte med landmanden, så kender du historien bag den mad du spiser, og den mad du serverer for dine børn og gæster, og det er en glæde som kan mærkes.

Kummefryseren giver mindre affald: Der er også en anden mærkbar sidegevinst ved at købe kød direkte hos landmanden. Når man pakker alt sit kød i frostposer i fryseren, så slipper man nemlig for rigtig mange plast-kødbakker i løbet af et år. Det kan helt konkret mærkes på skraldeposens størrelse, og hvor fyldt din skraldespand bliver før skraldemanden igen kommer forbi.

Kummefryseren giver FRIHED og mere TID: Og hvordan kan en kummefryser egentlig det? Jo når man altid har et godt grundlager på frost, så sparer man rigtig mange indkøbsturer. Selv når du har glemt at tage op af fryseren, så kan en pakke fars som er pakket rigtigt tøes op på under 20 min. og så spiser I kl. 18 alligevel 🙂 Og så giver den en dejlig RO at vide at man altid har noget at tage op af fryseren, hvis der skulle komme uventede gæster eller bare et par ekstra legekammereater ved middagsbordet.

Kummefryseren giver mere varieret mad på middagsbordet og gør dine børn MINDRE KRÆSNE: Jo jo den er god nok. Når man har fået en halv gris i fryseren, så får man nemlig ud over alle de velkendte også en hel del udskæringer som man normalt slet ikke finder i køledisken, og i hvert fald ikke økologisk. Det kan være skanker, bov, svinekæber eller stegeben. Derfor får man muligheden for at prøve nye opskrifter af. Det behøver ikke at være bedstemors opskrift på kogte skanker, nej helst ikke vel. Min bedste kogebog er GOOGLE, som altid står klar med nye gode idéer til go’ mad. Jo flere forskellige ting børnene får serveret jo bredere bliver deres smag, og det gør dem mindre kræsne og mere modige til at prøve nye ting. Og kan de være med i processen om at lave en rullepølse eller lave hjemmelavet leverpostej så giver det også både dig og dem en helt anden respekt for maden og processen, end man får når man alting færdiglavet.

  

SÅ hvis du ikke allerede har en kummefryser så afsted ud og få fat i en! Så er du allerede godt på vej til frihed, kvalitet og til få alle sæsonnens glæder til at holde. Og så er der god plads til IS 😉

Ha’ en rigtig dejlig sommer!

Kærlig hilsen Trine

Det nemme kartofler… ikke i 2018 :-)

Der har været stille her på bloggen den sidste månedstid, og det skyldes simpelthen, at når vejret er godt udenfor, så har jeg utroligt svært ved at trække indenfor og sætte mig ved computeren. Mens jeg går og luger i kartoffelrækkerne går jeg og tænker på alt det jeg gerne vil fortælle Jer, men pludselige er kl. blevet godt over 23, og så blev det heller ikke den dag. Men idag er vejret lidt gråt, og så er det jo bare at skænke en god stor kop kaffe op og nyde udsigten til lidt vand til køkkenhaven.

Status på kartoflerne: Jeg har aldrig brugt så meget tid på kartoflerne, som jeg har iår. Der er kæmpe stor forskel som det kan ses på billederne, på de kartofler som blev sat før tørken, og de som først blev sat efter tørken var sat ind. Jeg kom for sent igang med at vande, da jeg faktisk aldrig har været nødt til at vande mine kartofler tidligere. Men det var altså nødvendigt iår.

Flere og flere kartoffelplanter bliver fundet under senegræsset. Til højre ses kartofler som fik vand inden tørken, og til venstre de som er sat blot en uge senere, da tørken allerede var sat ind. 6. juni 2018

Nogle planter er nu klar til høst, mens andre knapt er tittet af jorden, og tidsler og senegræs har krævet timer og atter timer at holde i skak. Men kartofler får vi! Og der skal nok blive nok til vinteren også. Medmindre der kommer skimmel for tidligt…

Leder efter bittesmå kartoffelspirer blandt livskraftigt senegræs og tidsler i kartoffel “marken” 4. juni 2018

Jeg har altid tidligere sagt, at kartofler var noget af det nemmeste at dyrke, men jeg skal love for, at jeg har fået min sag for i år. Men så lærer man jo noget nyt: Når man ikke passer sin køkkenhave i et år så skal man forvente at luge dobbelt så meget året efter 😀

Der tages endnu et livtag med tidslerne i kartoffel”marken” Hvem er mest stædig? Tidslerne bliver trukket forsigtigt op for at få mest mulig af roden med, og lagt i skår mellem kartoffelrækkerne. 19. juni 2018

Der skal vandes i tørre år, der er ingen vej udenom! Og endelig så skal jeg helt sikkert arbejde mere med at dække kartoflerne til med halm eller ensilage i stedet for at grave dem ned. I mit lille forsøgshjørne ser det nemlig ud til både at holde på fugt og begrænseukrudt 😉

I aften skal vi have årets første omgang nye-kartofler-af-egen-avl, og det er al besværet værd. Det bliver sandsynligvis med enten stegeflæsk eller frikadeller af kød fra polt nr. 41, eller #41 som der står på poserne, og det glæder jeg mig helt utroligt meget til 🙂 Jeg håber, at du derude også finder noget i din have som kan sættes på menuen hen over sommeren. Og hvis det ikke lige går til held med kartoflerne, så kan man jo altid gå efter “ommelet med ukrudt” som i et af mine tidligere opslag 🙂

Kærlig hilsen Trine

Vi elsker gæster :-)

Så sker der noget nyt Vi får flere og flere henvendelser fra folk som gerne vil besøge os, og det er vi meget glade for. Så for at give plads til at den del af Trynen i jorden, får den plads den virkelig fortjener er vi nået frem til følgende:

Vi elsker at få gæster, og vi vil gerne have mange flere ud og opleve økologiske grise som stikker trynen i jorden. Vi vil gerne vise hvad grisen er for et dyr også før den bliver til mad, og dermed bringe mennesker tættere på den mad de spiser. For der er så meget man ikke kan se på facebook: Hvad bruger sådan en gris egentlig sin dag på? Hvordan lugter den, når den ikke bor i en stald? Og hvordan føles en grisetryne som nysgerrigt snuser til din hånd, eller en lille ny trynen-i-jorden gris, som kun er få dage gammel? Alt det vil vi gerne vise frem UDE I VIRKELIGHEDEN! 

Trynenijordens billede.

Vores kunder som har bestilt en hel eller halv gris i 2018 er naturligvis altid velkomne til at komme forbi sammen med familien, og se om flæskestegen til jul har det godt og vokser som den skal. Det kræver blot et opkald i forvejen, for at se hvornår det passer ind.

Alle andre er lige så velkomne til at ringe til Trine og aftale et besøg, men her koster det et beløb at komme på besøg og blive vist rundt og hilse på grisene. Vi skrædersyer arrangementet, så det passer til den gruppe som kommer hvad enten det er skoleklasser, firmaer, den årlige familie eller foreningsudflugt eller noget helt 5., så står vi klar til at tage imod Jer.

Ring til Trine på 21 29 91 78
eller skriv på trynenijorden@gmail.com eller en besked påwww.facebook.com/trynenijorden/