Skønne december – Juledekorationer

Skønne december – Juledekorationer

December er over os! Vi har taget hul på chokoladejulekalenderne, og spiser allerede vaniljekranse og pebernødder. Sidste år indførte vi her i huset at tage på ’Adventstur’ for på den måde at bruge tid sammen istedet for penge på adventsgaver. Så igår var børnene og jeg i skoven for at finde gran og mos til et par blomsterkrukker ved døren.

Vi startede ud med kaffe, saftevand og mormors hjemmebagte småkager allerede lige som vi var stået ud af bilen, for så var vi jo allerede godt igang. Selv om det småregnede lidt, mens vi listede os gennem skoven, så tog det ikke glæden ved at befinde   sig midt i en ægte juledekoration fra os. Vi var godt pakket ind i flyverdragter og nissehuer, så vi var både tøre og varme nok til at sætte os midt i det hele og bare snuse duften af skov helt ned i maven, hvor især duften af gran kun bidrager ekstra til den julehyggelige stemning. Vi snakkede om at det faktisk var sådan her at dekorationerne, som vi samlede materialer til, skulle se ud, når vi kom hjem, og at det ikke blev let at indfange det hele.

Det er ikke længe, at sådan en flok børn på 2-4-7 år kan sidde stille, så vi var hurtigt på benene igen. Men for mig er det sådan et magisk øjeblik, hvor man ser, dufter og mærker naturen, som virkelig sætter sig fast. Vi forsøger at indfange naturens skønhed, farver og stemning når vi sidder der med ler og gran, men glæden ved at se den derude, imens man samler sig en pose med lidt af det hele, det er svært at slår. Og dog… For måske kommer netop det at tage på tur sammen i flyverdragter, med termokande og kagedåse, og derefter lave dekorationer sammen i familien alligevel op på siden af.

Det nåede at blive mørkt før vi var færdige med at fylde kran og mos i krukkerne ved hoveddøren. Det sidste vi gjorde var at sætte lys i syltetøjsglas ned i mosset. Pigerne sad på køkkengulvet og bankede hulller i låget med hammer og søm, og Ja legede med tænstikker for at lære selv at tænde fyrfadslyset. Mærkeligt nok gav det hverken brændte fingre eller klemte tommeltotter, at sidde der og arbejde med hammer, søm og tændstikker, men bare rolig det skal vi nok nå en anden god gang.

Glædelig december og 1. adventssøndag.

Kærlig Hilsen

Trine

Udfordringer bliver du stærkere af…

I sidste uge var det præcis 2 år siden at Trynen i jorden blev til en rigtig virksomhed med cvr nr og det hele, så mon ikke det er et godt tidspunkt lige at komme med en status 🙂 2017 var et år med opstart og fuld fart på, rigtig mange arbejdstimer og også en del arbejdskraft ude fra, selv om konceptet fra start var at det her var noget jeg selv skulle kunne passe på ca. 30 timer om ugen. 2018 startede midt i en meget lang og våd vinter, hvor vi var i fuld produktion med godt 100 søer på marken. I år har vi haft 110 søer som det meste og lige nu har vi ca. 50 søer. Det er meningen at vi skal lidt højere op i antal igen, men 2018 har været et noget turbulent år på mange måder.

Året startede i mudder til knæene og over, og i januar besluttede jeg, hårdt presset, at evakuere hele besætningen fra den yderste laveste og vådeste jord, op på et lidt højere stykke tættere hjemme ved. Jeg var stadig igang med den flytning, da jeg i februar fik et opkald fra Energinet om at nu ville de inde for 3 uger gå igang med forarbejdet til at grave et stort kabel ned tværs igennem den nye mark! Jeg var bekendt med at der skulle graves kabler ned, men arbejdet var blevet rykket af flere omgange, og det sidste jeg havde fået at vide var at gravearbejde først ville blive sommer 2018. Så var gode dyr rådne som man siger. For jeg havde søer med små grise boende netop der hvor gravearbejdet skulle foregå. Og da jeg sagde til manden i den anden ende af røret, at jeg umuligt kunne flytte mine dyr på 3 uger lød svaret tørt: Så må du slagte dem… Så var banen ligesom kridtet op. Det har været en lang sej proces, også selvom gravearbejdet endte med trods alt at blive udført med større hensyn til min produktion end det først var planlagt. Men det har kostet både blod, sved og tårer. For selv om jeg umuligt kunne acceptere det den dag i februar, så blev jeg faktisk nød til at sende en temmelig stor flok søer på slagteriet for at have plads til de resterende på den halvdel af marken jeg stadig ville have adgang til. Nå men nok om gravearbejde, det er nu næsten helt færdigt også med nedtagning af master, og jeg har for længst fået adgang til hele marken igen, hvilket både grisene og nyder i fulde drag. 

Vi har haft en fantatisk sommer alligevel, og vi har undgået mange at de udfordringer med varmen, som jeg kan høre mine kolleger rundt omkring i landet har bakset med. Her på lerjorden skal sølehullerne nok holde vand, og det er til gavn for søerne i en varm sommer som den vi nydt i år.

Lige siden foråret har vi kigget efter et nyt sted at være denne vinter, så vi forhåbentlig kan komme nemmere igennem den mere våde sæson som banker på døren. I august var vi i 3 lokale aviser med vores historie om ”Drømmen om den magre jord”. Det har givet nogle henvendelser, men indtil nu har vi ikke fundet STEDET som lever op til vores ønsker om jordtype, miljøkrav og beliggenhed.

Men heldigvis har vi ved gode kollegers hjælp fundet en midlertidig løsning for det næste år. Så vi er så småt gået igang med at sætte hegn og flytte hytter til at Kalkværksvej mellem Ove Sø og Nørhå, hvor alle vores grise skal tilbringe 2019. Hvad der derefter skal ske aner vi intet om endnu, men vi er ukuelige optimister som tror på at et eller andet nok skal vise sig, og det vigtigste er at folk og fæ har det godt undervejs. Og det har vi 🙂

Kærlig Hilsen Trine

Hvis Ronja Røverdatter havde økogrise…

Lige siden jeg var barn har jeg elsket Astrid Lindgrens historier. Hovedpersonerne i historierne var næsten altid de her fandenivoldske børn som klarede modgang og farer, ved mod og stædighed. Og en af mine ynglingshistorier er historien om Ronja Røverdatter. Ronja flytter fra Mattisborgen og ud i skoven sammen med sin ven Birk om foråret. De bor i en klippehule og klarer sig ved hjælp af deres færdigheder hele sommeren, men de ved begge, at når vinteren kommer, så kan de ikke længere overleve i hulen. Mens sommeren går på held og efteråret varsler vinterens komme, nægter de at overgive sig og drage hjem til Mattisborgen, mens de spøgefuld råber til hinanden gennem vinden og regnen, ”sikke en regnfuld sommer vi har”. De forsøger at udskyde den alvor som ligger lige om hjørnet…

Billedresultat for ronja røverdatter– Forårskriget, fra filmen Ronja Røverdatter.

I år har jeg det som Ronja Røverdatter… Det er nu september, så der er ingen tvivl om at sommeren er ved at være slut, og som Ronja har jeg stadig ikke fundet ly for vinteren til mine dyr. Det er ikke en mulighed at blive hvor vi er nu, og derfor prøver vi på alle mulige måder at finde et nyt sted til os selv og vores dyr inden vinter. Vi NYDER hver eneste dag i fulde drag, men for hver dag der går kommer vinteren nærmere… Og vi SKAL have fundet veldrænet jord og/eller mulighed for at fodre dyrene på stald, så vi undgår at køre ud med foder, vand og halm i den våde sæson. Hvis jorden er til det, giver det ikke de store problemer at køre rundt på den om vinteren, men her på lerjorden hvor vi er, så er det besværligt, omkostningstungt, og særdeles hårdt for jord, maskiner og mennesker at færdes på mark om vinteren.

Vi har haft artikler i hele 3 lokale aviser, som fortæller om vores situation og drømmen om at finde en gård på 20-30 ha lige rundt om bygningerne, og bygninger som vi vil kunne bruge til opbevaringen af halm og foder til dyrene. Vi vil allerhelst blive i Sydthy hvor vi har vores netværk, men alle ejendomme som minder om vores ønsker har interesse.

Vi håber det lykkes FOR DET SKAL DET 🙂

Kærlig hilsen Trine (aka Ronja Røverdatter)

Når jorden er så go’ at tomaterne melder sig frivilligt!

De Frivillige cherrytomater

Selv om jeg ingenting har plantet i år, så er Kammersgaard familiens drivhus lige nu fyldt med vindruer og cherry tomater. Vindrueplanten fik jeg foræret som en lille stikling for 6-7 år siden, og den har båret stadig flere og flere klaser hvert eneste år siden da.

 

Cherrytomaterne har jeg heller ikke plantet for de kommer nemlig hverken fra indkøbte tomatplanter, eller fra såede tomatplanter, som vi ellers har haft stor glæde af i mange år. Nej i år så stammer alle vores tomatplanter fra de små spirer som MELDTE SIG FRIVILLIGT, som små ukrudtslignende tomatspirer rundt omkring i drivhuset, da det var tid at plante tomater. At luge disse små planter væk for at sætte andre indkøbte planter ind virkede noget fjollet, så derfor fik de lov at blive 🙂

Bedet blev selvfølgelig luget for andet ukrudt og der blev tilført lidt ekstra møg og halm fra gedernes/hønsenes/grisenes hus, og så blev planterne flyttet lidt rundt så de dækkede hele drivhusbedet. Der var mange flere frivillige end jeg havde plads til, så de overskydende blev rykket op og lagt oven på jorden som grøngødning og jorddække. Jeg har altid dyrket direkte i jorden i drivhuset. Jeg synes der giver nogle gode robuste planter. Jeg ved ikke om det har noget på sig, men jeg har forsøgt med selvvandingkasser og indkæbt jord også, men jeg synes at tomaterne som var dyrket direkte i jorden smagte anderledes og bedre end dem fra plantekasserne. Når det regner trækker planternes lange rødder vand uden for drivhuset, men i et år som i år hvor tærken har præget haven så har den modsatte effekt været mere gennemgående. Så området lige uden for drivhuset sokkel har været en af de få steder hvor græsplænen har været grøn hele sommeren 😉

Jeg plejer at dyrke flere forskellige slags tomater, men tilsyneladende var det cherrytomaterne dem som var mest konkurrencedygtige i lige netop min drivhusjord, for samtlige små ukrudtstomatplanter viste sig at være cherrytomater. Heldigvis er de både produktive og smager rigtigt godt, og med den minimale drivhusindsats det har krævet at opnå denne overflod af tomater i år så er jeg særdeles godt tilfreds.

Lige nu er der overflod, så der bliver spist mange tomater, muligvis skal nogen ovn tørres, eller laves til syltede grønne tmater på et tispunkt, men derudover så er det altid sjovt at se hvor længe man kan blive ved med at have friske tomater af egen avl? Her i huset er rekorden 18.december ! Den er svær at slå, men jeg er fast beslutte på at det en dag skal lykkes at servere egne tomater til julefrokosten. Hvem ved måske det bliver EN FRIVILLIG CHERRYTOMAT anno 2018 som klarer udfordringen 🙂

Rigtig god fornøjelse med dit eget drivhus, og husk at værdsætte de frivillige!

Kærlig hilsen Trine 

En hyldest til kummefryseren – din vej til frihed !

-Nej vi har ikke en kummefryser for vi har ikke brug for at opbevare store mængder af mad, vi handler fra dag til dag, for vi ved jo aldrig hvad vi får lyst til. -Rigtig mange familier ejer ikke ikke en kummefryser, for hvorfor skulle de det, når alting altid er tilgængeligt i supermarkedet, så er der da ikke behov for at have sit eget fryselager derhjemme.

I dette indlæg vil jeg fortælle om hvorfor vores familie elsker vores kummefryser, og hvorfor netop kummefryseren er en gave til alle de travle, frihedshungrende og kvalitetsbevidste børnefamilier derude i kongeriget.

Kummefryseren som et skattekammer af OPLEVELSER: I er på en søndagskøretur med familien ude i sommerlandet og her møder I et skilt med plukselv-jordbær, mosebøllebær eller sortebær på heden, eller hyben i august. Det er altid en kæmpe glæde at plukke alt det man kan spise her og nu, men hvis blot en lille smule af disse skatte, bliver renset og kommer i fryseren. Så er det som en tidskapsel tilbage til sommeren når I i løbet af efteråret eller vinteren igen finder posen frem og laver marmelade, smoothies eller grød sammen, imens I snakker om sommerens fælles oplevelse som I helt sikkert skal gentage til næste år når bærene igen kommer i sæson.

     

Kummefryseren den direkte vej til BEDRE KVALITET og ØKOLOGI: Når man har en kummefryser så har man muligheden for at købe en halv gris, en kvart kalv, eller 10 kg oksefars direkte fra den økologisk landmand, og derved få bedre kvalitet for færre penge, fordi butikken ikke skal tjene på din mad. Det giver samtidig friheden til at slippe for det daglige valg ved køledisken, med prispåmindelsen om at der naturligvis er en merpris, når dyr skal have det godt. Når du handler direkte med landmanden, så kender du historien bag den mad du spiser, og den mad du serverer for dine børn og gæster, og det er en glæde som kan mærkes.

Kummefryseren giver mindre affald: Der er også en anden mærkbar sidegevinst ved at købe kød direkte hos landmanden. Når man pakker alt sit kød i frostposer i fryseren, så slipper man nemlig for rigtig mange plast-kødbakker i løbet af et år. Det kan helt konkret mærkes på skraldeposens størrelse, og hvor fyldt din skraldespand bliver før skraldemanden igen kommer forbi.

Kummefryseren giver FRIHED og mere TID: Og hvordan kan en kummefryser egentlig det? Jo når man altid har et godt grundlager på frost, så sparer man rigtig mange indkøbsturer. Selv når du har glemt at tage op af fryseren, så kan en pakke fars som er pakket rigtigt tøes op på under 20 min. og så spiser I kl. 18 alligevel 🙂 Og så giver den en dejlig RO at vide at man altid har noget at tage op af fryseren, hvis der skulle komme uventede gæster eller bare et par ekstra legekammereater ved middagsbordet.

Kummefryseren giver mere varieret mad på middagsbordet og gør dine børn MINDRE KRÆSNE: Jo jo den er god nok. Når man har fået en halv gris i fryseren, så får man nemlig ud over alle de velkendte også en hel del udskæringer som man normalt slet ikke finder i køledisken, og i hvert fald ikke økologisk. Det kan være skanker, bov, svinekæber eller stegeben. Derfor får man muligheden for at prøve nye opskrifter af. Det behøver ikke at være bedstemors opskrift på kogte skanker, nej helst ikke vel. Min bedste kogebog er GOOGLE, som altid står klar med nye gode idéer til go’ mad. Jo flere forskellige ting børnene får serveret jo bredere bliver deres smag, og det gør dem mindre kræsne og mere modige til at prøve nye ting. Og kan de være med i processen om at lave en rullepølse eller lave hjemmelavet leverpostej så giver det også både dig og dem en helt anden respekt for maden og processen, end man får når man alting færdiglavet.

  

SÅ hvis du ikke allerede har en kummefryser så afsted ud og få fat i en! Så er du allerede godt på vej til frihed, kvalitet og til få alle sæsonnens glæder til at holde. Og så er der god plads til IS 😉

Ha’ en rigtig dejlig sommer!

Kærlig hilsen Trine

Det nemme kartofler… ikke i 2018 :-)

Der har været stille her på bloggen den sidste månedstid, og det skyldes simpelthen, at når vejret er godt udenfor, så har jeg utroligt svært ved at trække indenfor og sætte mig ved computeren. Mens jeg går og luger i kartoffelrækkerne går jeg og tænker på alt det jeg gerne vil fortælle Jer, men pludselige er kl. blevet godt over 23, og så blev det heller ikke den dag. Men idag er vejret lidt gråt, og så er det jo bare at skænke en god stor kop kaffe op og nyde udsigten til lidt vand til køkkenhaven.

Status på kartoflerne: Jeg har aldrig brugt så meget tid på kartoflerne, som jeg har iår. Der er kæmpe stor forskel som det kan ses på billederne, på de kartofler som blev sat før tørken, og de som først blev sat efter tørken var sat ind. Jeg kom for sent igang med at vande, da jeg faktisk aldrig har været nødt til at vande mine kartofler tidligere. Men det var altså nødvendigt iår.

Flere og flere kartoffelplanter bliver fundet under senegræsset. Til højre ses kartofler som fik vand inden tørken, og til venstre de som er sat blot en uge senere, da tørken allerede var sat ind. 6. juni 2018

Nogle planter er nu klar til høst, mens andre knapt er tittet af jorden, og tidsler og senegræs har krævet timer og atter timer at holde i skak. Men kartofler får vi! Og der skal nok blive nok til vinteren også. Medmindre der kommer skimmel for tidligt…

Leder efter bittesmå kartoffelspirer blandt livskraftigt senegræs og tidsler i kartoffel “marken” 4. juni 2018

Jeg har altid tidligere sagt, at kartofler var noget af det nemmeste at dyrke, men jeg skal love for, at jeg har fået min sag for i år. Men så lærer man jo noget nyt: Når man ikke passer sin køkkenhave i et år så skal man forvente at luge dobbelt så meget året efter 😀

Der tages endnu et livtag med tidslerne i kartoffel”marken” Hvem er mest stædig? Tidslerne bliver trukket forsigtigt op for at få mest mulig af roden med, og lagt i skår mellem kartoffelrækkerne. 19. juni 2018

Der skal vandes i tørre år, der er ingen vej udenom! Og endelig så skal jeg helt sikkert arbejde mere med at dække kartoflerne til med halm eller ensilage i stedet for at grave dem ned. I mit lille forsøgshjørne ser det nemlig ud til både at holde på fugt og begrænseukrudt 😉

I aften skal vi have årets første omgang nye-kartofler-af-egen-avl, og det er al besværet værd. Det bliver sandsynligvis med enten stegeflæsk eller frikadeller af kød fra polt nr. 41, eller #41 som der står på poserne, og det glæder jeg mig helt utroligt meget til 🙂 Jeg håber, at du derude også finder noget i din have som kan sættes på menuen hen over sommeren. Og hvis det ikke lige går til held med kartoflerne, så kan man jo altid gå efter “ommelet med ukrudt” som i et af mine tidligere opslag 🙂

Kærlig hilsen Trine

Vi elsker gæster :-)

Så sker der noget nyt Vi får flere og flere henvendelser fra folk som gerne vil besøge os, og det er vi meget glade for. Så for at give plads til at den del af Trynen i jorden, får den plads den virkelig fortjener er vi nået frem til følgende:

Vi elsker at få gæster, og vi vil gerne have mange flere ud og opleve økologiske grise som stikker trynen i jorden. Vi vil gerne vise hvad grisen er for et dyr også før den bliver til mad, og dermed bringe mennesker tættere på den mad de spiser. For der er så meget man ikke kan se på facebook: Hvad bruger sådan en gris egentlig sin dag på? Hvordan lugter den, når den ikke bor i en stald? Og hvordan føles en grisetryne som nysgerrigt snuser til din hånd, eller en lille ny trynen-i-jorden gris, som kun er få dage gammel? Alt det vil vi gerne vise frem UDE I VIRKELIGHEDEN! 

Trynenijordens billede.

Vores kunder som har bestilt en hel eller halv gris i 2018 er naturligvis altid velkomne til at komme forbi sammen med familien, og se om flæskestegen til jul har det godt og vokser som den skal. Det kræver blot et opkald i forvejen, for at se hvornår det passer ind.

Alle andre er lige så velkomne til at ringe til Trine og aftale et besøg, men her koster det et beløb at komme på besøg og blive vist rundt og hilse på grisene. Vi skrædersyer arrangementet, så det passer til den gruppe som kommer hvad enten det er skoleklasser, firmaer, den årlige familie eller foreningsudflugt eller noget helt 5., så står vi klar til at tage imod Jer.

Ring til Trine på 21 29 91 78
eller skriv på trynenijorden@gmail.com eller en besked påwww.facebook.com/trynenijorden/

En virkelig god aftale :-)

At holde grise i haven som vi gør lige for tiden, det skal man nok være en lille smule gak i låget for at gå igang med, men høns til gengæld det er altså noget af det nemmeste. Og til alle som har mulighed for det vil jeg bestemt anbefale at få 3-4 høns i haven. Her hos os får hønsene næsten udelukkende vores madrester og det kvitterer de for med de lækreste æg. En virkelig god aftale, hvis du spørger mig!

Alle æggene har lidt forskellige nuancer, fordi hønsene er af lidt blandet herkomst, men det som særligt skiller sig ud, og som man bare ikke får i Brugsen eller Spar, det er selvfølgelig det grønne æg. Det er mine hvide høne, som et sted tilbage i sit stamttræ har nogle gener fra en grønlægger, men ellers er hun mere almindelig som hvid sussex at se på. Med høns er det sådan at de giver æg i en periode og så holder de en pause før de igen går igang med æglægningen. I kommercielt hønsehold, skifter man typisk hønsene ud allerede efter det første hold, men med havehøns, så har vi tid at vente. Jo ældre hønsene bliver jo længere bliver pauserne, så vi havde en meget lang vinterpause i år. Og bedste som jeg syntes at nu begyndte hønsegård for alvor at lugte af “hønsekødssuppe” så gik de igang igen, og langt de fleste dage er det endda med 5 æg på 5 høns, så det kan vi ikke klage over 🙂

På denne tid af året hvor alt i haven bliver grønt og hønsene har godt gang i æglægningen, så er en af mine ynglingsspiser at lave en ommelet og så drysse ukrudt og havegrønt oven på. Det er selvforsyning og damebladsmad i en og samme tallerken 😀

Meget af det som gror helt uden hjælp i haven er både spiseligt, gratis og sundt, smager faktisk fantastisk, og det bliver aldrig mere sprængfyldt med vitaminer end når vejen fra jord til bord er ca. en armslængde. På billedet er der mælkebøtte (både blade og blomster), bellis/tusindfryd, skvalderkål og selvsået purløg. Tag børnene med udenfor og SPIS DIN HAVE 🙂

Kærlig hilsen Trine

Disruption !

Jeg har fået disruptet min have! Eller det er sådan set ikke mig, men grisene som disrupter haven. Man kan måske nok stille spørgsmålstegn ved det æstetiske udtryk, men det har aldrig været sjovere 🙂  Grisene har fuldstændigt rodet gedernes gamle fold op, og hønsene står på spring for at snuppe de regnorme og andet kravl som dukker op til overfladen, og det er en fest! Ikke bare for høns og tryner, men for os alle sammen, fordi det simpelthen er så sjovt at se på.  De er sjældent i ro de kære tryner, og selv når er og ligger godt gravet ned i halmen i hytten, så ser det noget så hyggeligt ud. Grisenes hytte ligger lige uden for pigernes værelse. Så det sidste der sker om aftenen er at de kravler op i vindueskarmen og råber “GODNAT GRISE!”. Hver morgen starter med et lidt mere stille, men ikke mindre hjerteligt “Godmorgen Grise”. 

Grise er bare sjove, de har virkelig en enorm underholdningsværdi. Den måde de går til verden på, vender det hele hovedet. Man vinder hurtigt deres tillid: “Der kommer hende med maden igen”, og så er de bare af natur så nysgerrige, at sætter man sig ned, og har bare et gran af tålmodighed, så kan de slet ikke lade være med at komme hen og hilse på.

Og så er de alligevel utroligt forskellige, nogle er sky og på vagt, en anden er altid den første som står klar til at blive kløet på ryggen. Og så er der forskel på kuld og grupper af grise. Grisene i haven skulle bruge lidt tid på at acceptere at vi kommer tæt på dem. Til sammenligning har jeg et kuld grise på marken lige nu som kommer løbende mig i møde, når jeg kommer ind i folden. Og sætter jeg mig ned, så er de over mig som en flok legesyge hundehvalpe og sådan har de altid været. 

I deres tilfælde tror jeg det er en kombination af arv og miljø,. Deres mor er meget kælen og tillidsfuld, og der ser grisene jo, så hun påvirker dem både gennem arv og adfærd.

Som sagt så er grisenes adfærd netop nu langt henne i at endevende en god portion af haven. Hvad der skal ske med den del om par uger, når grisene flytter tilbage på marken, det ved jeg ikke. Jorden bliver helt sikkert renset godt og grundigt for rodukrudt, så det er fristende at benytte muligheden til at plante noget nyt. Men det kan nu også godt være at vi får lyst til at få endnu et hold Trynen-i-jorden-grise i hegnstræning i en periode. For nøj hvor er det hyggeligt det der DISRUPTION 😀

Kærlig hilsen Trine

Vi sletter vores spor…

Denne uge har stået på genopretning! Jorden som grisene gik på sidste år og den første del af vinteren skal gøres klar til at der kan dyrkes korn i denne sæson, og der har været nok at tage fat på før det kan lade sig gøre. Det er stadig ikke muligt at køre overalt på marken, men vi tager lidt hele tiden, og vi skulle meget gerne kunne bjærge de sidste par hytter idag.

Der er vist ingen som har fulgt lidt med på facebook i løbet af vinteren, som kan være i tvivl om at marken var meget ufremkommelig. Vi var på lavtliggende og leret jord, i en meget våd sæson og det har sat sine spor: Helt bogstaveligt:

Vi har måttet pumpe vandet væk fra de dybe spor, før vi kunne komme igang med at jævne og grube, så der igen kan dyrkes korn. Selv om grisene har haft trynerne godt og grundigt i jorden, så er der absolut ingen tvivl om at det som har været hårdest for jorden at vi har kørt på den med vores maskiner.

      

Når man har dyr på mark om vinteren, som vi har, så er det uundgåeligt at det kræver en hel del færden, med vand, foder, halm, flytning af dyr og hytter undervejs, og det er hårdt for jorden. Det man kan gøre er at finde en jord som er mere tør (højt beliggende og mere sandet) og derfor bedre kan klare presset, og at bruge maskiner som trykker mindre når det kan lade sig gøre.

Så hovedkonklusionen er: at vi leder efter jord som er bedre egnet til at færdes på hele året rundt. Det skal vi have fundet inden det igen bliver vinter. Og mens vi gør det, så vil vi nyde den gode sæson i fulde drag 🙂

Kærlig Hilsen Trine