I 2016 var jeg på barsel for 3. gang, og det blev anledningen til et helt særligt barselprojekt som startede d. 1. april 2016. Den dag kom Gerda, Oda, Solvej og Olga ud på græs. Indtil da havde de levet et helt almindeligt griseliv i en stald med faste spisetider. Når jeg ikke lige var så heldig at være på barsel, så var mit liv også gået hen og blevet meget skemalagt og INDENDØRS, og jeg mærkede en længsel efter et helt andet liv, og det skulle de 4 damer blive indgangen til…
Men først er jeg nødt til at starte ved udgangspunktet. Jeg voksede op på landet, men ikke på en gård. Jeg gik til spejder, hvor jeg nød: friluftslivet, “at bygge noget af ingenting”, at være i naturen og lave mad over bål. Men det som fyldte mest i min fritid, var mine dyr. Jeg har haft høns, kaniner, marsvin, geder og heste. Jeg elskede at passe dyrene og tage på lange rideture i naturen. Børn gør hvad der falder dem mest naturligt, og det har jeg helt sikkert også gjort.
Som så mange andre små piger drømte jeg om at blive dyrlæge, når jeg blev stor. Så på et tidspunkt fandt jeg mig selv i København, ikke på dyrlægestudiet, men på agronomstudiet, hvor jeg fandt en retning, hvor jeg kunne fordybe mig i adfærd og velfærd hos vores husdyr. At det særligt blev grisene som jeg kom til at arbejde med skyldes flere tilfældigheder, men først og fremmest så handlede det om, at det var der jeg så at dyrene, på den måde vi holder dem i dag, var kommet længst væk fra deres naturlige element. Derfor så jeg der den mest udfordrende opgave for mig selv. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg har været privilegeret både på mit studie og i mit arbejdsliv at få lov til at arbejde med netop det som jeg fandt allermest spændende og udfordrende. Men undervejs kom det at sidde på et pænt og rent kontor foran en computer til at fylde mere og mere, og til sidst var der ikke meget andet tilbage.
Det store spring var altså ikke at få de første 4 søer, men beslutningen om ikke at vende tilbage til kontoret efter barsel, og istedet springe ud som selvstændig økobonde med 100 søer. Der var mange trin i den beslutning, men et vigtigt step var helt klart at mærke efter hvor jeg var gladest og mest tilfreds med mig selv, og det var og er jeg bare udenfor. Jeg trives allerbedst med jord under neglene i køkkenhaven og med min familie og dyrene omkring mig. Det jeg elskede som barn er stadig der hvor jeg som voksen finder den største ro, glæde og energi.
Bevares det er også hårdt arbejde at drive en økologisk svineproduktion og have ansvaret for 100 søer og alle deres små grise, og i 2017 nåede jeg ikke at dyrke min køkkenhave! Det SKAL jeg nå her i 2018. Men hvis jeg skal drage essensen af de første 2 år med trynen i jorden, så har jeg ikke fortrudt et sekund, at jeg har taget springet, og at størstedelen af min dag nu foregår under åben himmel, for det har både grisene og jeg nemlig rigtig godt af.
Og til dig som har læst med helt her ned, har jeg bare 2 spørgsmål:
- Hvad kunne du allerbedst lide at lave da du var barn?
- Og er det en del af din hverdag i dag?
Kærlig hilsen Trine
På græs med Oda, fotograferet til Nordjyske i 2016