Udfordringer bliver du stærkere af…

I sidste uge var det præcis 2 år siden at Trynen i jorden blev til en rigtig virksomhed med cvr nr og det hele, så mon ikke det er et godt tidspunkt lige at komme med en status 🙂 2017 var et år med opstart og fuld fart på, rigtig mange arbejdstimer og også en del arbejdskraft ude fra, selv om konceptet fra start var at det her var noget jeg selv skulle kunne passe på ca. 30 timer om ugen. 2018 startede midt i en meget lang og våd vinter, hvor vi var i fuld produktion med godt 100 søer på marken. I år har vi haft 110 søer som det meste og lige nu har vi ca. 50 søer. Det er meningen at vi skal lidt højere op i antal igen, men 2018 har været et noget turbulent år på mange måder.

Året startede i mudder til knæene og over, og i januar besluttede jeg, hårdt presset, at evakuere hele besætningen fra den yderste laveste og vådeste jord, op på et lidt højere stykke tættere hjemme ved. Jeg var stadig igang med den flytning, da jeg i februar fik et opkald fra Energinet om at nu ville de inde for 3 uger gå igang med forarbejdet til at grave et stort kabel ned tværs igennem den nye mark! Jeg var bekendt med at der skulle graves kabler ned, men arbejdet var blevet rykket af flere omgange, og det sidste jeg havde fået at vide var at gravearbejde først ville blive sommer 2018. Så var gode dyr rådne som man siger. For jeg havde søer med små grise boende netop der hvor gravearbejdet skulle foregå. Og da jeg sagde til manden i den anden ende af røret, at jeg umuligt kunne flytte mine dyr på 3 uger lød svaret tørt: Så må du slagte dem… Så var banen ligesom kridtet op. Det har været en lang sej proces, også selvom gravearbejdet endte med trods alt at blive udført med større hensyn til min produktion end det først var planlagt. Men det har kostet både blod, sved og tårer. For selv om jeg umuligt kunne acceptere det den dag i februar, så blev jeg faktisk nød til at sende en temmelig stor flok søer på slagteriet for at have plads til de resterende på den halvdel af marken jeg stadig ville have adgang til. Nå men nok om gravearbejde, det er nu næsten helt færdigt også med nedtagning af master, og jeg har for længst fået adgang til hele marken igen, hvilket både grisene og nyder i fulde drag. 

Vi har haft en fantatisk sommer alligevel, og vi har undgået mange at de udfordringer med varmen, som jeg kan høre mine kolleger rundt omkring i landet har bakset med. Her på lerjorden skal sølehullerne nok holde vand, og det er til gavn for søerne i en varm sommer som den vi nydt i år.

Lige siden foråret har vi kigget efter et nyt sted at være denne vinter, så vi forhåbentlig kan komme nemmere igennem den mere våde sæson som banker på døren. I august var vi i 3 lokale aviser med vores historie om ”Drømmen om den magre jord”. Det har givet nogle henvendelser, men indtil nu har vi ikke fundet STEDET som lever op til vores ønsker om jordtype, miljøkrav og beliggenhed.

Men heldigvis har vi ved gode kollegers hjælp fundet en midlertidig løsning for det næste år. Så vi er så småt gået igang med at sætte hegn og flytte hytter til at Kalkværksvej mellem Ove Sø og Nørhå, hvor alle vores grise skal tilbringe 2019. Hvad der derefter skal ske aner vi intet om endnu, men vi er ukuelige optimister som tror på at et eller andet nok skal vise sig, og det vigtigste er at folk og fæ har det godt undervejs. Og det har vi 🙂

Kærlig Hilsen Trine