Butikken

Jeg sælger kød fra mine Trynen i jorden grise primært sommer og efteråret.

Grisene bestilles allerede i foråret, når de fravænnes fra soen. Man betaler et depositum på 1000 kr. for hel gris, og 500 kr for halv gris, når grisen fravænnes, og resten betales ved afhentning (depositum modregnes). Kg prisen er 75 kr./kg. Vægten på en hel gris er ca. 80 kg men varierer fra dyr til dyr, og vægten på den halve ca. 40 kg. Grisen er finparteret og pakket i poser af slagteren med mærkater på poserne. Så alt du skal gøre er at pakke fars (ca. 10 kg pr. halv gris) og ligge det hele i fryseren, når du kommer hjem med herlighederne. Nemmere bliver det ikke 🙂

Grisen fødes i hytter på marken i det tidlige forår. Her lever de sammen med deres mor i mindst 7 uger, før de vendes fra soen. Når grisene er vendet fra soen forsætter de de gode liv under åben himmel med trynen i jorden, helt frem til salgtning når de er 5-6 måneder gamle. De bor i hytter på marken med fri adgang til økologisk foder, grovfoder eller græs. Om sommeren når det bliver varmt har de også sølehuller at køle sig ned i, og mudderet fungerer samtidig som solcreme. Når grisene har nået slagtevægten køres de til slagteren, og kødet afhentes hos slagteren eller hos os når det er klar.

Hvis du/I er interesseret i at modtage information om salg af grise, både hele/halve og meget andet, så send en besked til trynenijorden@gmail.com. Husk at skrive navn og emailadresse på, så er du blandt de første som får besked, når vi tager grise fra.

http://www.findsmiley.dk/755215

Billedresultat for smiley fødevarestyrelsen

Vi er med i bogen Smagens Landskab, så bogen kan naturligvis også købes her hos os. Prisen er 299 kr. og forsendelse koster 50 kr.