Sikken en mandag!

Sikken en mandag! Jeg er af den klare overbevisning, at man skal huske at dele ud af sine gode historier, især historier hvor man selv bliver til grin, og med den dag jeg har haft i dag, så er jeg nødt til at dele ud, for ellers vil jeg næppe selv tro min egen hukommelse senere.

Dagen startede brat denne mandag morgen, da jeg kl. ca. 07.20 konstaterede at der ikke var andet end 4 skiver muggent rugbrød i huset. ”OK Mor smutter lige i butikken piger, I skal selv se at komme i tøj og spise morgenmad, og blive klar til afgang”, når jeg lige at råbe gennem huset. Før jeg i gårdspladsen konstaterer, at dagens køretøj er smedens Nissan-4-hjulstrækker-pickup-med-tilkoblet-hestetrailer, fordi jeg jo skal køre grise til slagteren, når jeg har afleveret børn. Det orker jeg ikke at køre til købmanden med så: ”OK Mor laver madpandekager til madpakken”… som efterfølgende høster stor jubel fra pigebørnene, lige indtil de får at vide, at de trods alt stadig skal have havregryn til morgenmad.

Nå madpakker klar, ud af døren, ikke mere end sædvanligt forsinket bliver pigerne afleveret. Jeg tager på marken og får læsset 3 styks slagtesvin, som skal afsted til slagteren. Og det er jo nærmest på vejen til Foulum, hvor jeg skal være speciale censor kl 13. så ved afgang føler jeg egentlig, at jeg har ret godt styr på tingene. Jeg har en pose med skiftetøj med, så jeg ikke risikerer at troppe op til speciale eksamen iført mudrede arbejdsshorts og træsko. Efter besøg hos slagteren, og aflæsning af grisebasser, synes jeg nu alligevel, at lugten af gris, er rigeligt gennemtrængende. Så jeg kontakter eksaminator til eksamen, og hun lover at finde ud af, hvor jeg kan tage bad, når jeg når frem. Så langt så godt.

Så er det, at bilen begynder at sige en underlig lyd… Da den ikke går over af sig selv (hvilket en hver mislyd naturligvis skal have en chance for at gøre), så kører jeg ind til siden og ringer til smeden. Da vi ikke umiddelbart kan gennemskue hvad problemet er over et messenger videoopkald, så ender jeg med at køre videre. Det går så nogenlunde indtil et sted i nærheden af Mønsted, hvor lyden ændrer sig og jeg igen ringer op til smeden. Imens vi taler sammen, lyder der pludselig et noget mere ubehageligt KRASH BONK og stumper flyver ud til siden, der kommer røg ud af motoren, og jeg trækker resolut ind til siden. Udenfor bilen kan jeg konstatere, at der er et langt oliespor på vejen, og at der ligger nogle stumper længere oppe for enden af sporet, som jeg formoder at bilen nok er ked af at undvære… GODT SÅ, Den kan i hvert fald ikke køre videre! I mellem tiden er kl. blevet ca. 12 og føromtalte speciale eksamen er jo sådan set kl. 13. Et opkald til forsikringsselskabet og 7 tryk senere konstaterer damen i den anden ende, at vi IKKE har vejhjælp, så næste opkald går igen til smeden, om at den holder i nærheden af Mønsted, og jeg må videre. Og hvordan kommer man så det.

MAN BLAFFER ja man gør! Først naturligvis et hurtigt tøjskifte (fra griseleverandør til speciale censor) på åben landevej og så op med tommelfingeren. De første 3-4 danske kører lige forbi med et stift blik mod kørebanen, og så kommer en lastbil med den flinkeste chauffør fra Makedonien og samler mig op. ”You wan’t a coffee or something to drink? I have everything because I live in my truck” Jeg takker pænt nej tak, men vi får en rigtig hyggelig snak om truckerliv og meget andet, før vore veje skilles ved Bilka rundkørslen i Viborg. Da jeg igen stikker tomlen ud, bliver jeg endnu engang passeret af en række danske biler. Jeg tænker, at måske det der TAXI alligevel kan noget, og beder Google om hjælp til TAXI I VIBORG? De finder frem til DANTAXI, som jeg giver et kald. Damen i den anden ende spørger helt naturligt, hvor jeg skal hen, og hvor jeg skal hentes, og da jeg svarer rundkørslen ved BILKA Viborg, lyder der i SUK i den anden ende af røret. ”Altså nu sidder jeg jo her i København…”. ”Ved du hvad” siger jeg, ”det skal du slet ikke bekymre dig om, bliv du bare ved med det, så finder jeg en anden løsning, kan du ha´ en god dag” Og der sluttede den samtale! Mit næste lift er igen en østeuropæisk lastbilchauffør, denne gang fra Rumænien. Desværre ikke nær så god til engelsk, som min nye ven fra Makedonien. Men jeg får da forklaret, at jeg har været til min brors bryllup i Rumænien, og så går snakken alligevel. Men allerede ved rundkørslen ved Viborg Kraftvarmeværk, skal vi hver vores vej og ønsker ”God dag”. Mit 3. lift blev en dansker, som geninstallerer min tro på mine landsmænd, da han kører mig hele vejen til Foulum, selv om det ikke lige netop var på vejen. Og på den måde ender jeg faktisk med at nå frem kl. 12.55. Noget bad når jeg ikke, men Eksaminanten fik sin eksamen, og fik dermed afsluttet sin uddannelse. Jeg fik et lift med eksaminator, som er en kær tidligere kollega, så langt som til Skive. Her bød hun både på tiltrængt vand i denne hede, og en dejlig kop kaffe.

Og så syntes smeden efterhånden, at det måtte være nok med alt det blafferi, så han insisterede på, at hente mig i Skive sammen med børnene, som til gengæld fik lov at få McD aftensmad, som blev indtaget på Skive havn, og så er lykken jo gjort. Inden de kørte fra Thy, var Nissan og trailer blevet leveret i gårdspladsen derhjemme af SOS, og Smeden havde nået at konstatere at det KRASH-BONK, som jeg havde hørt: Ja det var såmen motoren som var EKSPLODERET! Og hvordan havde jeg egentlig oplevet det, for det havde han aldrig selv prøvet?! Men derudover ”var det jo bare godt, at der ikke var sket mig noget, og ja det var jo alligevel også en gammel bil…” Jeg har en utroligt overbærende mand!

Da vi så var nået hjem og børnene var blevet grundigt krammet, så trillede jeg igen på marken, for at ordne det sidste jeg ikke havde nået fra formiddagen af. Jeg husker at køre forbi butikken efter rugbrødet først, og netop som jeg rammer marken tikker der en besked fra smeden ind på mobilen. Ingen forklaring bare et billede. Et billede som helt tydeligt og uden nogen som helst tvivl viser, at den ene af vores 2 søde nye kattekillinger har efterladt noget i opvaskemaskinen som på ingen måder hører til i en opvaskemaskine! Ældstebarnet klarede sagen forklarer smeden efterfølgende i telefonen, og familien er enige om at lukke opvaskemaskinen fremover, og jeg kan næsten ikke stoppe med at grine over hvor komisk og ulækkert det hele er.

I mellemtiden har so nr. 3291 fået 12 nye små tryner, der skal fyldes ekstra op i sølehullerne, men ellers er alt fred og idyl på marken. Lige indtil til jeg skal til at køre hjem. For af uransagelige årsager får jeg trillet ”den-ikke-helt-bygget-til-det-terrængående-liv-den-fører-familieVWTouran” ned i et hjulspor, og så hænger den der på maven, og kan hverken komme frem eller tilbage. Hm… Et opkaldt til smeden lyder nogenlunde sådan her: ”Bilen hænger på maven i hjulsporet – Jeg skal nok selv få mig trukket fri, for jeg har jo både traktor og kæde, men skal jeg trække i forenden eller bagenden?” ”Bagenden – og forsigtigt” ”OK”. Det går, og uden at ødelægge mere, når jeg helt hjem til Iruplundvej og kan nyde et glas kold hvidvin i værksted, imens smeden forklarer om alle de muligheder for ny vogn, han har set på nettet siden i eftermiddag. Alt ånder igen fred i det lille hjem, og nu vil jeg gå i seng

– For jeg skal jo tidligt op og køre smeden på job i morgen…

2 kommentarer til “Sikken en mandag!”

  1. Din heldige kartoffel…sikke et liv! Det bliver nok til en bog senere…måske meget senere, når du får tid! Jeg køber den bestemt.

    1. Tusind tak for de pæne ord. Lige nu hygger jeg mig med skriveri på det her niveau. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde ville have tålmodighed til en bog. PhD afhandlingen står nok stadig for frisk i erindringen. Men man skal aldrig sige aldrig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *